24/09/2010
Charlotte Bjelke fra Esbjerg Taekwondo Klub er - efter en lang rejse via København, Chicago og Denver - velankommet til Las Vegas, hvor hun sammen med andre danske kæmpere i denne uge deltager ved US Open 2010.
Det er 19. gang dette vel et af verdens største stævner afholdes.
Stævnet er i øvrigt det eneste af sin art i verden med status af G-2, hvor alle andre store og Internationale "Open" stævner har G-1 status.
Der er deltagelse af 17 landshold og i alt deltager over 1600 taekwondokæmpere fra 63 forskellige lande. Man vil ved US Open i Las Vegas i denne uge finde massevis af prominente navne blandt de kæmpere, som deltager.
Der vil være både OL- & VM mestre og amerikanerne stiller selv med et meget stort og stærkt hold, hvor ikke mindst medlemmer af LOPEZ familien vil være kendt af alle og enhver, der har noget med taekwondo at gøre.
Storebror Steven Lopez, der vandt VM Guld i København 2009 og dermed sin 5. VM titel som den eneste i verden, lillebror Mark Lopez, der er verdensranglistens nr. 1 i sin klasse og også VM guldvinder, lillesøster Diana Lopez, VM vinder 2005. De 2 sidstnævnte deltager aktivt.
Charlotte Bjelke kan i sin vægtklasse f.eks. komme til at møde den amerikanske OL kæmper, den 3 dobbelte US Open Mester og VM bronzevinder Charlotte Graig, hvis lodtrækningen ellers arter sig således.
Under alle omstændigheder bliver det en oplevelse for den 21 årige kæmper fra Esbjerg Taekwondo Klub, der til US Open i Las Vegas følges med 4 træningskammerater fra Elite Vest i Århus.
Den tidligere danske landsholdstræner Bjarne Lyngfjell Johansen er også med på turen - som arrangør af turen, træner og sekundant for de 5 kæmpere.
Charlotte Bjelke og de fire træningskammerater, samt træner, ønskes hermed Held & Lykke "overthere".
ETK