Tilbage til 2010

SCAN OPEN 2010

19/11/2010

Esbjerg Taekwondo Klubs unge juniorkæmper Rasmus "Basse" Antonsen, der for 14 dage siden var intiveret med til fællestræningen for landsholdsseniorerne i Nørrebro, går en spændende weekend i møde.

Lørdag d. 20. November afholdes det 17. "Budo Nord International Scandinavian Open" i FORUM Horsens med deltagelse af ca 300 taekwondoudøvere - et af årets store stævner på dansk grund.

Rasmus Antonsen bliver denne gang Esbjerg Taekwondo Klubs eneste deltager, da klubbens landsholdskæmper Charlotte Bjelke stadigvæk ikke er kommet sig over sin rygskade efter hjemkomsten fra Miami og dermed ikke er i stand til at forsvare sin titel fra 2009, hvor hun vandt en guldmedalje.

Det bliver spændende at se, hvordan Rasmus Antonsen - der vandt guld sidste år i juniorrækken - vil klare sig i år, når han denne gang stiller op i den noget stærkere seniorrække.

Selvtilliden bør være i orden - det er gået rigtigt godt for Rasmus Antonsen det seneste år og det er ikke mindst derfor, at landsholdstræner Tommy Mortensen inviterede den unge kæmper fra Esbjerg til landsholdsfællestræningen fornylig.

Rasmus Antonsen stiller op i vægtklassen minus 80 kg og har blandt sine potentielle modstandere bl.a. en dansk VM kæmper.

For at forberede sig bedst muligt er Rasmus Antonsen - sammen med sine forældre - taget afsted fra Esbjerg allerede i dag fredag og overnatter på hotel i Horsens, så han kan få en rolig og harmonisk start paa kampdagen lørdag.

Rasmus Antonsen ønskes held & lykke af alle klubkammeraterne i Esbjerg Taekwondo Klub :)

Med venlig hilsen

pr/ETK