Tilbage til 2010

Malmö Open 2010

24/09/2010

10 pthomsen 001 kopi
10 pthomsen 003 kopi 10 pthomsen 006 kopi

 

Lørdag d. 17. april afholdes "Malmö Open" og Esbjerg Taekwondo Klub stiller med 2 kæmpere.

Malmö Open er et såkaldt B-stævne, hvor f.eks. landsholdskæmpere ikke må være med - det er et godt stævne, hvor flere af de lidt mere urutinerede kæmpere kan prøve deres kræfter af og høste lidt erfaring. I alt deltager lige i underkanten af 500 kæmpere ved stævnet og heraf vil 2 altså være fra Esbjerg Taekwondo Klub.

Rasmus Basse Antonsen, klubbens talentfulde 17-årige juniorkæmper, har gjort det rigtigt godt ved diverse stævner i ind- & udland og det er blevet til flere gode resultater for hans vedkommende. Basse stiller op i Senior rækken - omend han stadigvæk kun er juniorkæmper - og der er 9 kæmpere i hans klasse ved stævnet.

Peter Thomsen, ligeledes en ung og ganske talentfuld kæmper, stiller op i Senior rækken minus 68 kilo. Peter er forholdsvis ny i dette game og stillede op for første gang i Senior rækken ved DM kvalifikationsstævnet i begyndelsen af 2010. Det er en kæmper, der udviklingsmæssigt er nået langt .. på kort tid. I denne forbindelse må man notere sig, at han stadigvæk kun har blåt bælte og det gør bestemt ikke hans præstationer mindre imponerende. Han har simpelthen den rette attitude og tager sin sport seriøst. Det bliver spændende at se, hvordan det kommer til at gå med ham ved dette stævne, hvor der i hans klasse er 8 kæmpere.

Drengene har træner Jakob Larsen med til Malmö og Ole Antonsen fungerer på turen som holdleder.

De 4 musketerer fra Esbjerg Taekwondo Klub ønskes held & lykke.

"Een for alle og alle for een" .. forfatteren Alexandre Dumas har vel ikke levet helt forgæves?

MVH

pr/ETK