Tilbage til 2010

Hyttetur til Fanø

24/09/2010

DSC22
DSC23 DSC24 DSC25 DSC26 DSC27

 

 

Hyttetur 2010 Fanø (Lidt forsinket)

 

Så har vi endnu engang været på en hyttetur til Fanø.

 

Vi mødtes ved færgen lørdag formiddag og sejlede afsted mod Fanø. Da vi ankom til Fanø, stod Ole og Ivan klar med bil og trailer, så de kunne fragte alle børnenes bagage.

 

Det var nemmere sagt end gjort, da nogle af børnene ellers havde pakket til en hel uge, selvom det kun var en enkelt overnatning...

 

Rask må det gå og vi begyndte nu gåturen mod hytten. Der var trods lidt regn liv og glade dage gennem Fanø by, da vi kom marcherende med 32 børn.

 

Da vi ankom til hytten, var der indkvartering og herefter stod den på en omgang rundbold ude på plænen.

 

Resten af dagen stod på diverse lege indtil aften, hvor der var aftensmad fra Heidi’s køkken UHMMMMM! Det var godt!

 

Herefter forsatte vi med leg og musik i hytten. Basse og Jakob havde arrangeret et næsten perferkt natløb, som vi startede på, da det var blevet mørkt. Der var lavet en rute, som børnene skulle følge rundt om huset. Og her stod der så nogle klar til at sige BØHHHHHH! Ja jeg havde nu næsten selv lagt en lille dej i bukserne, da jeg passerede Ivan! He he.

 

Natløbet gik, som det skulle (næsten). Mads Abel måtte lige finde gps’en frem på mobilen, da kortet, som var tegnet, ikke var helt korrekt. Og ja, der var fejl på det kort! Men hjem kom alle. Og da alle var kommet i nattøjet og fundet soveposen frem, var der masser af slik og sodavand og så skulle der ses film på storskærm... Jubiiiii. Herefter sengetid.

 

Næste morgen var det op til morgenmad og herefter morgenløb. Da alle var kommet hjem fra morgenløb, var der et lille hvil, så trænerne lige kunne planlægge dagens sidste aktivitet - nemlig Ninja skole - som denne gang bestod af 6 discipliner med ledetråde, hvor det så til sidst gik ud på at finde den hemmelige Ninja skat. Ja, det var ret sjovt og de var alle ret gode!

 

Nu stod den på middagsmad, nemlig pitabrød! UHMMMM namme nam, Heidi! Herefter rengøring af hytten.

 

Nogle af trænerne tog eleverne med ned på plænen, hvor der gik gang i den hel store slåskamp (for sjov selvfølgelig). Så godt trætte, men dog i højt humør, drog vi tilbage mod Esbjerg.

 

Tak for en rigtig hyggelig tur alle sammen.

 

Der kommer billeder inden så længe. Beklager ventetiden...

Mads A.