24/09/2010
Lørdagens DM KVAL gav et tilfredsstillende resultat for Esbjerg Taekwondo Klub. Dagens krav var hårde, "medalje eller ingen deltagelse ved De Danske Mesterskaber d. 27/3-10 i Odense".
Vi stillede her i klubben op med 11 kæmpere og 7 kom videre til DM
Børn:
Gorm Lorentzen – 30 kilo
Gorm skulle vinde 2 kampe for bare at sikre sig en plads ved de Danske Mesterskaber. Han havde fået den værst tænkelige lodtrækning og var inden start meget nervøs. Da først han trådte ind på banen, smed han nervøsiteten og i første kamp måtte årets vinder af Trelleborg Open lide et nederlag og dermed var Gorm et skridt videre mod DM. I anden kamp stod en kæmper fra Rødovre, som han tidligere har slået efter en hård kamp, og igen denne gang blev det en tæt kamp. Faktisk blev kampen så tæt, at de endnu engang endte i Sudden Death (første point scoret giver sejren). Gorm holdt sig til taktikken og trak igen det længste strå. Efter denne kamp var de værste modstandere slået ud og Gorm var sikret en plads ved DM finalerne 2010. Nervøsiteten forsvandt og Gorm viste flotte takter i både semifinalen og finalen og tog denne dag guldet! Super flot!
Thomas Henriksen 35 – 40 kilo
Igen måtte Thomas trække lidt på sin fightervilje, for allerede i sin første kamp mødte han en meget dygtig kæmper fra Rødovre. Thomas kæmpede bravt, men måtte desværre se sig slået. Desværre ingen DM deltagelse til Thomas.
Gry Lorentzen 35 – 40 kilo
Gry havde i første omgang rigtig fået skruet op for fighterviljen, men dette var desværre ikke nok på dagen. Hun måtte se sig slået i semifinalen, men kommer dermed lige akkurat videre til DM finalerne.
Diana-Carina Lengyel 40 – 46 kilo
Diana er stadig en "ret ny kæmper" og hun mødte i sin kvartfinale en rutineret og stærkt kæmpende pige, som hun ikke kunne hamle op med. Diana fik sat nogle flotte point ind, men tabte til en bedre modstander - og kommer dermed desværre ikke med til DM finalerne.
Juniorer:
Henrik Weltz 51 – 55 kilo
Henrik kæmpede her sit andet junior stævne og mødte i første kamp sin overmagt. Dermed er han ikke med i Odense om en måned.
Rasmus Antonsen 73 – 78 kilo
Desværre var der kun en modstander til Rasmus, men til gengæld en nyere kæmper, der viste sig at være ret urutineret. Dette udmundede sig i en hurtig KO og Rasmus er med en guldmedalje dermed klar til DM finalerne.
Seniorer:
Sabina Kaae Pedersen – 46 kilo
Da hun endnu engang var uden modstander, er hun direkte videre til DM Finalerne 2010, formentligt også der uden modstand. Desværre.
Charlotte Paik Bjelke 46 – 49 kilo
Havde på dagen kun en enkelt kamp, men hvilken én. Hun mødte en pige, der ligeledes er på landsholdet. Der er på ingen måde tvivl om, hvem af de to piger der er bedst og Charlotte startede rigtig fint ud med en 5-0 føring. Den anden og Charlotte får begge udvekslet et par point, men tavlen viser pludselig 6-6 (en fuldstændig vanvittig drejning af kampen!!!)? Charlotte er jo heldigvis ikke typen, der lader sig gå på af den slags, men derimod bruger hun det som motivation for at udvide føringen igen. Hun har en tvivlsomt spark til hovedet, hvor hun får 3 point, men som bliver slettet igen. Efterfølgende scorer den anden 2 point på et tvivlsomt spark. Ved ikke hvem der kan gives skylden for denne kamps udvikling, men er ikke sikker på, at dommernes udstyr var afprøvet, det virkede ihvertfald meget tvivlsomt. Charlotte kommer flot igen og vinder kampen 18 – 9 og der var aldrig tvivl om, at guldet skulle gå til hende. I øvrigt 3. gang i træk, at Charlotte vinder med +8 point over den samme modstander.
Camilla Sandholdt 62 – 67 kilo
Kom aldrig rigtig igang i sin semifinale. Derfor tabte hun kampen og må nu se at blive klar til DM finalerne i Odense.
Rikke Bergmann – 73 kilo
Rikke deltog i sit første senior stævne og skulle i sin finale møde en pige, der har nogle års kamperfaring med i bagagen. Dette betød ikke noget for Esbjerg-kæmperen, så hun lavede en rigtig flot kamp og endte øverst på podiet.
Peter Thomsen 63 – 68 kilo
Kæmpede for første gang i senior kategorien, hvilket er en meget stor omvæltning, specielt i herreklasserne. Peter havde fået en rimelig lodtrækning, men måtte se sig slået efter en tæt kamp. En meget skuffet Peter kommer desværre ikke med til DM finalerne.
Esbjerg Taekwondo Klub er tilbage som den mest vindende klub i Senior Dame rækken, en række vi før i tiden også har været endda meget stærke i!! Dejligt!
Alt i alt en rigtig god dag med 5 guld og 2 bronze = 7 kæmpere til DM finalerne i Odense. Vi håber, at endnu flere klubkammerater kommer og bakker op d. 27/3 i Odense.
Dagens triste moment var, at vi alle måtte sige farvel til klubkammerat, træner, veninde, sekundant og humørspreder Dijana Ivanisevic, som med en veninde rejser til London i 3 måneder. Efterfølgende skal Dijana studere i Århus og vi kommer i klubben til at savne hende rigtig meget og glæder os allerede til den dag, hun kommer tilbage til Esbjerg :)
MVH/ETK